Formandsmøde d. 11. feb.

Der var lagt op til et vigtigt formandsmøde, med en kort, lidt dramatisk dagsorden. Men kørefolk er besindige folk. Alle i organisationen under Dansk Køre Forbund er frivillig, læs ulønnet og når der er valg, står folk ikke ligefrem i kø for at komme til. Med respekten for det uegennyttige arbejde og viden om, hvor svært det er at få folk til at gøre arbejde, gør man bliver forsigtig, når man udtaler sig til møder og i offentlig sammenhæng. Det kan godt misforstås, især når der er uenighed. Når man føler sig uretfærdigbehandlet eller man synes der er manglende opbakning, kan man godt synes at nogen kunne være lidt mere konkret og præcis. Man siger måske eller ikke lige det man har lyst til, for hvis nogen føler sig såret, og vælger at gå, så mangler der en person, og den der går, mister jo ingen ting, får faktisk mere tid til sig selv. Men som frivillig skal man heller ikke tro man er uundværlig og sætte andre i forlegenhed, ved at hoppe over hvor gæret er lavest og derved skabe problemer for andre. Og så er der jo også nogen, der er godt til at snakke på ”staldgangen”, men som sjældent stille op til et frivillig hverv, eller siger noget til referat. Faktisk bør man aldrig sige noget, heller ikke på staldgangen, man ikke kan tåle at læse på facebook, det vil gøre livet for en organisation meget nemmere.  Derfor var det et meget vigtigt og svært formandsmøde.  pdfSe referatet af formandsmødet her. 

Der var lagt op til et vigtigt formandsmøde, med en kort, lidt dramatisk dagsorden. Men kørefolk er besindige folk. Alle i organisationen under Dansk Køre Forbund er frivillig, læs ulønnet og når der er valg, står folk ikke ligefrem i kø for at komme til. Med respekten for det uegennyttige arbejde og viden om, hvor svært det er at få folk til at gøre arbejde, gør man bliver forsigtig, når man udtaler sig til møder og i offentlig sammenhæng. Det kan godt misforstås, især når der er uenighed. Når man føler sig uretfærdigbehandlet eller man synes der er manglende opbakning, kan man godt synes at nogen kunne være lidt mere konkret og præcis. Man siger måske eller ikke lige det man har lyst til, for hvis nogen føler sig såret, og vælger at gå, så mangler der en person, og den der går, mister jo ingen ting, får faktisk mere tid til sig selv. Men som frivillig skal man heller ikke tro man er uundværlig og sætte andre i forlegenhed, ved at hoppe over hvor gæret er lavest og derved skabe problemer for andre.