En rettelse til kørereglementet.

Pia Skar, én af vores internationale dommere, som står for reglementet, oversættelse og rettelser, hun skriver:
Vi har lavet en enkelt rettelse i kørereglementet, så jeg vil bede dig erstatte den på hjemmesiden med den vedhæftede version. Du må gerne citere teksten nedenfor, så alle orienteres.

Det handler om artikel 940.2.
Der har i vores danske oversættelse af reglement altid stået at klokker ikke var tilladt i dressur, men det er faktisk kun bandager og gamacher, der giver strafpoint.
Der er ikke tale om nogen ændring i reglerne, det er blot en meget gammel fejloversættelse fra ruder konges tid, der har fulgt os gennem alle årene.
Rent praktisk har jeg aldrig stødt på problematikken nogen steder.

Det er vores kvikke FEI-stewards, der er stødt på det i forbindelse med deres FEI guidelines - og selvfølgelig skal det rettes.
Hvis der køres med klokker i dressur, skal de dog altid tjekkes af stewards efter dressuren.

Jeg har markeret det med rødt og overstregning i den vedhæftede version.

Skriver hun.