Dødsfald – Peter Christian Jesepersen – Revsø

Peter Christian Jespersen blev i dag, fredag d. 8. juni bisat fra Sommersted Kirke.

rustvogn-red


Det var en fyldt kirke der ved en smuk ceremoni der i dag tog afsked med Peter Christian Jespersen, som døde i mandags i sit hjem. Peter Christians heste var spændt for rustvognen og svigersønnen Lars Jespersen Dau, steg på bukken og overtog linerne, efter at have været med til at bære kisten ud af kirken. Lars’s bror Mads Dau havde kørt hestene fra stalden til Kirke og kørte med, da båren blev kørt fra kirken.
Se her.

-----------------------------------------------------------------------------

En af dansk køresports mest succesfuld kuske er død. Peter Christian Jespersen, medlem af Slesvigske Køre Selskab, bosiddende på Revsø Rideskole, sov stille ind hjemme i eftermiddag, mandag den 4. juni 2018, 70 år gammel. Han blev Danmarksmester i 2002, men har altid ligget i toppen af sporten og sidste medalje var i 2014, da DM blev afviklet på Vojumgaard, hvor han vandt bronze. Et udtal af verdensmesterskaber har han også deltaget i.

pc-jespesen-

Peter Christian Jespersen, fra Vojumgaards hjemmeside.

Peter Christian overtog sammen med sin kone Marie, svigerfaderens gård og rideskole i 1986. Slesvigske Køre Selskab har i mange år afholdt stævner der, seneste landsstævnet den sidste weekend i maj, DM blev afholdt i 2014. Foruden at deltage som aktiv kusk, var Peter Christian altid en uovertruffen vært, hvor hjælpsomheden var enorm, faktisk gik det tit ud over hans egen del tagen, så han tit var i sidste øjeblik med at få spændt for. At han var elsket for hans måde at omgås folk, var helt tydeligt som besøgende, der var altid en masse rideskole folk om ham, parat til at hjælpe eller bare være i nærheden af ham. Foruden at køre rideskolen, er der også en landbrug der skulle passes. Hesteavl blev der også tid til, tit kørte han med egen avl, hans datter Helle kører også med fars avl. Sammen med svigersønnen blev der de sidste år også tid til at tilkører heste for andre.
For en halvsnes år siden overtog datteren, Anne Mette Jespersen og svigersønnen Lars Jespersen Dau ejerskabet af gården. Det gamle stuehus, hvor de to døtre Anne Mette og Helle sammen med deres forældre var opfosteret, blev revet ned og op kom to nye stuehuse et til de unge og et til de ældre.
Peter Christian Jespersen efterlader hustru, Marie, døtrene Anne Marie og Helle, samt der ægtemænd, samt ikke mindst de tre børnebørn, som er vokset op sammen med morfar på Vojumgaard.
Det er en beskeden, venlig og meget vellidt person i køresporten der sov ind.
Æret være Peter Christian Jespersen minde.

Familien oplyser at bisættelsen bliver på fredag d. 8. juni kl. 11:00 fra Sommersted Kirke. Efter ønske fra afdøde, Peter Christian Jespersen, bedes man i stedet for blomster betænker kræftens bekæmpelse på reg. 4183 konto 0001155, mrk. Peter Christian Jespersen.