DM på Dorthealyst 2018. Danmarksmesterskab for kuske.

 Dansk Køre Selskab, eller rettere skrevet, en hel hær af folk er klar, og gjort klar, til at modtage kuske fra det ganske land. Undtagelser er faktisk kun ikke landfaste øer, hvor blandt andet Bornholm som har deres egen selskab, ikke er repræsenteret. De første hjælpere mødte fredag, endnu flere lørdag, for at gøre klar til den ca 50 kuske der ankommer onsdag til Dorthealyst ved Knabstrup, hvor det 21. Danmarksmesterskab i kørsel afvikles fra i morgen, onsdag d. 18. juli, hvor kuskene ankommer til på søndag d. 22, hvor medaljer hænges om kuskenes hals. Der køres dressur torsdag og fredag, maraton lørdag og den afsluttende disciplin forhindringskørsel søndag.

IMG 20180717 115102

Foto fra Dorthealyst i dag. 

I år er det 40 år siden det første Danmarksmesterskab blev afholdt, også af Dansk Køre Selskab, på Sparresholm ved Næstved, hvor stævnelederen til DM i år Niels Giversen blev Danmarksmester i 2-spand hest klassen, der var kun den klasse og en 4-spands klasse, men alle 4-spandskuskene blev diskvalificeret, så der blev ikke Danmarksmester i den klasse. Den gang og indtil 2008, var Danmarksmesterskaberne forbundsmesterskaber. Først i 2010 blev de svære klasser, efter aftale med Danmarks Idrætsforbund officielle Danmarksmesterskaber, hvor man får en guldmedalje af DI, og kommer på deres Danmarksmesterskabs lister på linje med de danske mestre i fodbold eller springning og dressur.

red-kaffeIred-kaffe  

Kaffe pause tirsdag.


En del, af de folk der er med om DM, har været med siden 1978, og mange har været med til alle Danmarksmesterskaberne siden, ikke som kusk alene, men som hjælper, tilskuer eller på anden måde været involveret i det.

Danmarksmesterskabet i dag er opdelt i klasser efter niveau og spandtyper. I svær klasse 1- og 2-spand pony og hest står Danmarks Idrætsforbund bag, og vinderne af de klasser får en guldmedalje af DI og opført på deres lister over Danmarksmesterskaber. Resten bliver afviklet som forbundsmesterskaber, det vil sige at det er de bedste kuske i deres klasse, opdelt efter niveau, spandtype og alder. Der får en guldmedalje af Dansk Køre Forbund og alt efter hvor mange deltagere der er, også sølv og bronze medaljer.

Det betyder at spændet er ret stort både i niveau og alder fra 9 til 64 år, men én ting bliver der ikke opdelt efter køn, drenge/mænd og piger/kvinder konkurrerer på lige vilkår. Det er vist kun i hestesporten det sker. 

reklamebillede

Sponsor skal der til, heldigvis er der mange der støtter sporten, kørsel med hest og vogn.

Dressuren, der bliver afviklet torsdag og fredag, er en øvelse i at vise, man kan håndtere hesten, hestene, på bedste vis. Der er 5 dommere, der giver hver øvelse et point mellem 0 og 10, hvor også ,5 må bruges, de tal der bliver brugt mest er mellem 5,5 og 7,5 i procent 55% til 75%. Der skal vises arbejdes-, samlet-, og øgettrav, fri trav, hvis man vil have 10. Skridt, både arbejdes og fri. Galop til begge sider, parader, tilbagetrædninger, sidebevægelser i de sværeste programmer. Der er masser af overgange, skift mellem de forskellige trav. Hestene/ponyerne skal være bøjelige og lydige. Taktfaste og energiske. Og det skal man nå at vise på under 10 minutter. Der er fra 11 øvelser til 25, alt efter niveau.

20180717 160626

 

Maraton lørdag er det kun tiden og formående der tæller, Alle heste og ponyer på det niveau, som et Danmarksmesterskab er, kan overholde tiderne, hvis kusken ellers hjælperne har regnet det rigtigt ud og der ikke er uheld med materiel, som seletøj eller vogn. Så det er helt op til kusken og groom, hjælper, om man bliver vinder eller to’er. Det er jo også kusken der får hængt medalje om halsen, hvis de vinder. Der er porte fra A til F, for de sværeste klasser, i op til 8 forhindringer, som skal læres på ca. 48 timer, hvor der også skal køres dressur, spises og soves. Så der kan nemt mistes en port, så bliver man helt sikkert ikke Danmarksmester, husker man alle porte og i rigtigt rækkefølge skal man være hurtigst i de op til otte forhindringer. På de to etaper, hvor den ene er med forhindringer, er der en ideal tid, hvor man kan får strafpoint for både at komme for tidligt og for sent. Så der er nok at tænke på for de to som må være på en vogn, kusk og groom.

20180717 164941


Søndag køres der forhindringskørsel med over 20 porte, to kegler, der skal køres efter hukommelse, groom, må gerne hjælpe, men har ikke gået banen, banen har man 1½ time til at lære, hvor kun kusken må færdes mellem keglerne, de er mærket med nummer, og skal selvfølgelig køres i rækkefølge. Der er ned til 15 cm mere plads imellem keglerne end vognene er bredde, så der skal køres præcis, og de bliver ikke sat i forlængelse af hinanden, det skal jo ikke være for let. 


Hvem får guld?

Ja – hvem får guld. Den eneste jeg tør lægge penge på er Lars Jespersen Dau, fra Slesvigske Køre Selskab, han har siden 2002 vundet 2-spand pony klassen. Han lægger fra allerede ved dressuren, hvor han suverænt lægger sig i spidsen. (Det plejer han.) Der var ellers udsigt til at han skulle kunne få lidt modstand fra en kusk der er bosiddende i England, også medlem af SKS, men kusken står ikke på den sidste opdateret deltagerliste.
I 2-spand hest klassen, er Danmarksmesteren Hans Henrik Mosegaard Nielsen fra det arrangerende selskab, DKS, og han kan sagtens få den igen, men han vil få hård konkurrence fra Ole Buch Jensen der er tidligere Danmarksmester både i 2- og 4-spand, det sidste i over 20 år, men nu kun kører 2-spand til konkurrence.   
I klassen 1-spand hest, er den regerende Danmarksmester Tina Nielsen, i øvrigt gift med Hans Henrik danmarksmesteren i 2-spand hest klassen, ikke til start. Men det er deres datter Mie Mosegaard Nielsen og hun kunne sagtes tage den med hjem til Raagaarden på Amager. Men en Monik Køier Andersen, fra Sjællandske Sportskuske og Henrik Høper, fra Slesvigske vil nok gøre alt for at guldet ikke kommer til Amager i år.
Den sidste guldmedalje fra Danmarks Idræts Forbund til 1-spand pony går nok til Lise Halkjær, Trekantens Køre Selskab, hun har haft en rigtig god sæson, så hvis hun kan undgå fejl, så er hendes kørsel i hvert fald til at det burde kunne lykkes.
 Adressen er Knabstrup Møllebakke 4, 4440 Knabstrup.
Tidsplan:
Torsdag den 19. og fredag den 20. juli kl. 10:00 dressur.
Lørdag den 21. juli: kl. 09:30 Maraton og Derby
Søndag den 22. juli: kl. 10:00 Forhindringskørsel.
Gratis adgang.
Cafeteria og  mulighed for køb af pølser m.m

 

 

pdfListe over kuske fra selskab eller forening, der deltager.

pdfDeltagerliste klassevis, opdateret.

pdfDressurtider klassevis