Udbrud af hesteinfluenza i Europa

Veterinærkonsulent Karina Hou Larsen har følgende meddelelse:

Der er siden nytår konstateret flere udbrud af hesteinfluenza i Belgien, Frankrig, Tyskland, Stor Britanien, Irland og USA.

Hesteinfluenza er en meget smitsom virussygdom med feber, næseflåd, hoste og nedstemthed. Virus spredes ved direkte kontakt men kan også spredes med luften. Bliver en stald konstateret smittet med hesteinfluenza skal den lukkes ned indtil 14 dage efter de sidste symptomer er ophørt. Desuden opfordres til at er der en hest i stalden der udviser kliniske symptomer på luftvejslidelse, bør stalden holdes i karantæne indtil sygdomsomfanget er afklaret.

Læs mere her: Udbrud af hesteinfluenza i Europa