Kuskene til VM pony nu udtaget

logo-kisber-aszar-2019-fei

 Kuskene til VM for pony udtaget

Den 23. – 29. september i år bliver der afholdt kombineret VM for pony i Àszár-Kisbér i Ungarn. I modsætning til når der er VM for heste, deltager både 1-, 2- og 4-spand pony i det samme VM-stævne, og fra Danmark har vi mulighed for at deltage med alle tre spandtyper. Det betyder, at vi kan stille med et hold, der består af et eller to 1-spand, et eller to 2-spand og et eller to 4-spand. Det danske hold kommer til at bestå af to 1-spand, to 2-spand og et 4-spand, hvor holdet først kan sættes, når den første dyrlægekontrol er afsluttet og alle ponyer forhåbentlig er blevet godkendt af dyrlægerne. Fordi vi kan stille med et hold, har vi mulighed for at få to ekstra 1-spand, to ekstra 2-spand og 2 ekstra 4-spand med. Helt så mange kvalificerede kuske har vi ikke, men følgende 8 ponyspand er udtaget til dette VM:

1-spand pony Karina Blaabjerg, MKS

Lise Halkjær, TKS

Maria Buchwald, DKS

Udo Buchwald, DKS

2-spand pony Anette Holst Irming, TKS

Louise Kaiholm, SKS

Niels Schelde Petersen, TKS

4-spand pony Lars Jespersen Dau, SKS

Som Chef d’equipe deltager Henning Clausen, DKS.

Køreudvalget ønsker hele gruppen held og lykke til pony VM 2019