Danmarksmesterskabet i pløjning

 

 

På lørdag d. 19. oktober afvikler Fyens Køre-Selskab danmarksmesterskab i pløjning. Startlisten er kommet, pdflink her.

De lokale pløjestævner er afviklet, både landsdelsmesterskaber og træningsstævner. I Sønderjylland, hvor der var Sønderjysk mesterskab i lørdags d. 12. oktober, som Arne Hansen vandt, men da det var et åbent, det vil sige, at kuske fra andre dele af landet også må deltage, blev vinderen af stævnet Birgit Hansen, og nummer to blev Ejnar Hansen - begge fra Fyn. Resultatliste her.  På Sjælland blev Bjarne Wiesler mester. Det ser ud som om, at der er lagt op til kamp, måske også et tronskifte. Det plejer jo ellers at være familien Schelde-Petersen og Lis Laumann, der ligger i toppen af pløjningen. Men de to ældre og stabile Fjordheste, som både Tage, som er regerende Jysk Mester og Nordisk Mester, og hans Søn Niels har pløjet og kørt med - de pløjer nu i himlen. Inden de blev aflivet, blev de hædret som Årets Heste i DKF sidste år. Lis Laumann skal man nu nok ikke afskrive helt. I Thy, blev hun nr. 2 kun lige godt to point efter Birgit Hansen, den pløjende jordmorder fra Fyn. Lis fortæller, at det ikke ville lykkes for hende i Sønderjylland, det var bare ikke hendes stævne. Den ene Fjordhest kan godt drille lidt. Lis siger, at den er mere ridehest end pløjehest. Under rytter opfører den sig altid eksemplarisk. Noget af det første, som Lis Laumann siger, når man spørger ind til, hvordan det kan være, at førstepladserne er udeblevet, er, at hun jo har mistet sin faste medhjælper. Lis's mand gennem et langt liv døde tidligere på året, og han var altid at finde ved hendes side til pløjningen. Og når man konkurrer med heste, ved man godt, at det psykologiske har et stor betydning.

Nogle af de nye, der truer de tidligere mestre og førsteplads vindene i pløjning, er unge - den ene som blandt andet vandt i Thy foran Lis Laumann, som er tidligere Danmarksmester og Nordisk Mester, er den kun 24 årige Birgit C. Hansen fra Fyn. På Sjælland er den ny kåret Sjællandsmester Bjarne Wiesler 40 år, og den tidligere Sjællandsmester og nuværende nummer to Jan Blume kan heller ikke være ældre om ikke yngre.

 

birgit-Hansen

Den pløjende jordmorder fra Fyn, Birgit C. Hansen. Foto, ThKS's hjemmeside. 

 

De 19 pløjere, der står på pdfstartlisten, er fra hele landet - desværre undtagen Bornholm. Og man kan ikke afskrive nogen af dem. Ejner Hansen fra Fyn har vundet både Fynsmesterskabet og som nævnt stævnet i Sønderjylland.

Mange forskellige heste er spændt for ploven, når der konkurreres: Oldenborg, Jyder, Fjordhest, Frederiksborg heste, ja selv de små Welsh Mountain-ponyer er med.

Konkurrencens præmisser er bygget på de gamle principper for god og effektiv pløjning, som stadig er gældende i landbruget for en dygtig landmand - dog med en traktor foran.

Danmarksmesterskabet i pløjning bliver afviklet på Sanderumgaard, Sanderumgaardsvej 150, 5220 Odense SØ. Første afdeling start kl. 10:05 og anden afdeling kl. 14:00, hver afdeling varer godt 2 timer. Lørdag d. 19. oktober.