Gødningsprøver - hvorfor er det nu også nødvendigt?

 Alle heste får orm, men meget få at dem bliver syge af det. Hesten lever i en symbiose med deres orm i mavetarmkanalen, men i nogle tilfælde bliver ormebyrden dog for stor, og så skal hesten behandles for ikke at udvikle sygdom.
Uanset hvor ofte man behandler hesten for orm, vil de altid være der, og de kan ikke udryddes. Behandles der forkert, kan ormene udvikle resistens overfor ormemidlerne, hvilket kan få alvorlige konsekvenser. Resistens er, når ormemidlet ikke længere kan slå parasitterne ihjel. I medierne hører vi ofte om bakterier, der er resistente for antibiotika. Det er det samme, der sker med parasitter, der kan blive resistente. Det går meget langsomt med udvikling af nye ormemidler; og der er ikke udsigt til nye produkter foreløbigt. Derfor gælder det om at bevare effekten af de midler, der er på markedet længst mulig. De skal bruges med fornuft, for på verdensplan er der allerede fundet resistens mod alle ormemidlerne til heste.
Bliver din hest alvorligt syg af orm, vil resistensen mod ormemidlerne altså kunne betyde, at din hest ikke kan behandles.


Behandling af dine heste skal foregå i samråd med din dyrlæge, og have udgangspunkt i følgende:


- Tag gødningsprøver fra alle heste som udgangspunkt ved udbinding og græsningssæsonens afslutning.
- Kun de heste der har behov for det behandles, og med et ormemiddel der passer til hestens behov (heste med ekstremt mange orm skal have speciel ormekur for ikke at blive syge af alle de mange orm, der frigives på en gang).
- Voksne heste behandles maksimalt 3 gange årligt, og helst ikke i vinterhalvåret.
- Føl behandles 4 gange det første leveår.
- Ungheste behandles 3 gange om året.
- Ved flytning til "ren" græsmark skal hele flokken IKKE behandles samtidig (ellers flytter du kun de resistente orm ud på den nye mark, og kan få en opformering af dem!)
- Brug korrekt mængde ormemiddel der er registeret til hest og udskrevet af din dyrlæge.


Når du tager en gødningsprøve, er det nok at tage, hvad der svarer til en tændstikæske. Put den i en pose med hestens navn på, tryk luften ud og bind knude. Undersøgelse af prøven skal helst ske indenfor 24 timer efter udtagelse.
Ofte er det kun nødvendigt at behandle de 20% af hestene i flokken der har flest orm, da de kan stå for op til 80% af den samlede ormebyrde i flokken. Alle heste der får påvist blodorm og bændelorm bør behandles.
For at undersøge om der er resistente orm i ens besætning, kan der cirka 14 dage efter behandling udtages nye gødningsprøver. Disse tages fra ca. 10-20 % af de heste i flokken, der blev behandlet eller efter dyrlægens anbefaling.
Føl og plage er mere modtagelige for ormeinfektion, og kan dermed blive mere syge end voksne heste. Især spolorm kan give problemer hos føl og plage. Derfor behandles de oftere, men har derved også større risiko for at udvikle resistente orm. Føl behandles ved 3 måneders alderen og får taget den første gødningsprøve ved anden behandling omkring 6 måneders alderen. Herefter bør der tages gødningsprøve halvårligt.


Desuden kan man foretage flere forskellige tiltag i besætningen, som at sørge for antallet af heste på folden ikke er for stort, så de gnaver alt græsset ned, omlægge folde, samle gødning, skifte fold midt på sommeren m.m.


Karina Hou Larsen, Veterinærkonsulent i DKF