Kuskelicens

20171111 135228 1

Der kræves ikke kuskelicens for at starte indendørsstævner.

Klub, nationalt og internationalt kuskelicens for 2018

Kuske som i 2017 har haft internationalt kuskelicens vil automatisk modtage en ny tilsvarende faktura for 2018.
Ønsker du ikke international kuskelicens i 2018 eller ønsker du ex. National kuskelicens i stedet for internationalt kuskelicens, bedes du sende besked på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. inden den 15. marts 2018.
Alle fakturaer vil blive udsendt inden udgangen af marts måned 2018.
Husk at kuskelicensen skal være betalt inden første stævnestart og give besked, såfremt der er sket ændringer I de oplysninger, som jeg allerede har.

Kuske der ønsker klub- eller national licens skal indbetale, af egen vilje, enten via mobile pay nummer 70127 (det er rigtigt der kun er fem cifre) eller på Dansk Køre Forbunds bank konto. Reg. nr. 1551 konto nr. 9130 435 367.

Navn
Adresse
Tlf. nr.
E-mail adresse
Køreselskab


Children, juniorer og youngdriver skal ikke indløse kuskelicens, så længe de starter i de respektive children, junior og youngdriver klasser.

Du kan læse mere om hvorfor man skal have kuskelicens på forbundets hjemmeside under ”køresport” - ”kuskelicens”

Information omkring det nye Cup-licens som gælder for de kuske som kun starter topcup og dressurcup, vil blive udsendt i marts/april måned.

Ønsker alle et godt nytår og en god stævnesæson.

Venlig hilsen

Mette Buchwald
Kasserer

------------------------------------------------------------------------------

Lister med kuske der har kuskelicens og startberettig til Lands- og internationale stævner
 
 
 
 
  -----------------------------------------------------------------------
 
Lokal kuskelicens - vedtaget på repræsentantskabs mødet d. 20. november. 
 
Kuskelicens for kuske der vil køre dressur og TopCup både øst og vest.

For at deltage i Dressur og TopCup øst og vest, skal alle kuske, uanset medlemskab betale 100,- i kuskelicens til Dansk Køre Forbund.
Det samme gælder ved start til klubstævner i selskaber og foreninger under Dansk Køre Forbund, samt andre foreninger og klubber, hvis der benyttes dommere eller banebyggere, uddannet af Dansk Køre Forbund.
Beløbet skal uopfordret indbetales til Dansk Køre Forbunds konto i Danske Bank, Reg. nr. 1551 Konto nr. 9130 435 367 eller via mobilePay på 70127, husk navn og medlems forening/selskab.
Det er det arrangerende selskab/forening eller klubs ansvar at alle der starter har betalt. Listen over betalte licenser bliver lagt på Dansk Køre Forbunds hjemmeside , og vil blive opdateret jævnlig.
Hvis der ankommer kuske til en stævne plads, der ikke er på listen, kan de betale på stedet via mobilePay, og vise sekretariatet kvitteringen. Eller en mere besværlig løsning for arrangørerne, at modtage betalingen kontant, og arrangøreren så sender pengene til Dansk Køre Forbund, efterfølgende, og samtidig sender en liste til Kassereren med navne på de betalende. Så man behøver ikke at afvise kuske.
Kuske der har national eller international kuskelicens skal ikke også betale denne kuskelicens.

Børn og unge under 21 år, der starter i klasser beregnet til dem, skal ikke betale kuskelicens. Fra 16 år kan man starte voksnen klasse, og så skal der betales, hvis man gør det. 

--------------------------------------------------------------------------
 
Kuskelicens
(Vedtaget på Formandsmødet den 21.10.2012)

 

Kuskelicens giver kuskene et personligt licensnummer, og er gældende for alle kuske, der starter i Let, Msv og Svær klasse ved Landsstævner samt i internationale stævner og mesterskaber.

Children, juniorer og youngdriver skal ikke indløse kuskelicens, så længe de starter i de respektive children, junior og youngdriver klasser.

Som indehaver af en kuskelicens er man med til at betale for:

 

- Registrering af resultater fra ovennævnte stævner og opdatering af ranglister

 

- Uddannelse af nye samt vedligeholdelse af eksisterende officials

 

- Videreudvikling og opdatering af reglementer

 

- Betaling for transport af dommere til Landsstævner

 

- Koordinering af stævner på landsplan

 

- Betaling for registrering af heste/ponyer og kuske i FEI (kuske, der starter i internationale stævner)

 

- Dansk Køre Forbunds Hestevelfærds- og dopingprogram

 

 

Kuskelicensen gælder for ét kalenderår ad gangen, og skal derfor fornyes hvert år.

Første gang en kusk ønsker udstedt en kuskelicens sendes følgende oplysninger til DKF's kasserer Mette Buchwald,  mail Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. : Navn, adresse, telefonnummer, køreselskab, fødselsdato, e-mail samt om der køres nationale eller internationale stævner. Husk at give besked ved ændring af oplysninger.

 

For kuske, Dressur- og TopCup, samt klubstævner med uddannet dommer er prisen 100 kr., der starter i Landsstævner er prisen 200 kr., og for kuske, der starter i internationale stævner i både ind- og udland, er prisen 600 kr.

 

Der kræves ikke kuskelicens for at starte indendørsstævner.

 

Det er stævnearrangørens ansvar at sikre, at kuskene har gyldigt kuskelicens ved start i ovennævnte stævner